&Sorgen
– en app for dig, der selv er i sorg eller er tæt på en der sørger. &Sorgen bidrager til en mere åben og menneskelig sorgkultur, hvor sygdom, tab og død bliver noget, vi kan tale om.
Jeg er medudvikler af Danmarks eneste gratis sorgapp, &Sorgen, udviklet i tæt samarbejde mellem Lotte Gunderskov og mig gennem vores frivillige forening Dig Mig & Sorgen.
Vi ønsker at gøre en forskel for mennesker, der lever med sorg både dem, der selv er ramt, og dem, der står tæt på. Med &Sorgen ønsker vi at bidrage til en mere åben og menneskelig sorgkultur, hvor sygdom, tab og død bliver noget, vi kan tale om.
Formålet er at skabe indsigt, rummelighed og mod og dermed styrke vores evne til at være der for hinanden.
Hvad er &Sorgen?
&Sorgen er en læringsplatform, som formidler viden om sorgens væsen, sorgens konsekvenser og om, hvilken støtte man kan have brug for i mødet med sorg.
&Sorgen henvender sig både til den sorgramte og til pårørende, venner, kollegaer, naboer og andre, som gerne vil hjælpe en sorgramt, men ofte er i tvivl om hvordan.
&Sorgen bidrager til at
- Skabe viden og forståelse for sorgens mange udtryk
- Gøre sorg til et legitimt samtaleemne
- Forebygge ensomhed, misforståelser og følelsen af at stå alene
- Mindske den berøringsangst og usikkerhed, som ofte opstår i mødet med sorg
- Give mod til at spørge ind, lytte og blive i samtalen


